Iphone X – cover eller ej?

06 september 2018
Camilla Skøtt
image

Nogle vil mene, at det er den smukkeste telefon til dato – iPhone X – og jeg er faktisk tilbøjelig til at give dem ret. Jeg elsker min telefon, og jeg er ikke meget for at pakke den ind i et cover, men så alligevel…

Kender du det, at man er så glad for noget, at man ikke nænner at pakke det væk igen? Sådan har jeg det med min iPhone X, og derfor har jeg i lang tid værget mig mod at pakke den ind i et cover. Forrige uge skete der så det, at jeg tabte den… og det kunne den altså ikke holde til! Og det er lige før, jeg vil påstå, at min økonomi heller ikke kunne holde til det, for hold da op! Det er ikke ligefrem billigt at få den repareret.

Derfor har jeg besluttet mig for at købe et iPhone X cover, og jeg har søgt og søgt og søgt, og endelig har jeg fået udvalget skåret ned til to modeller – og her har jeg brug for lidt hjælp, for jeg kan simpelthen ikke vælge. Synes du, at jeg skal gå efter den enkle og elegante model eller vove mig ud på dybt vand ved at vælge et cover fyldt med farver og bling-bling?

IPhone X cover med roser

I den elegante klasse er jeg faldet for et blødt cover med roser. Jeg synes, det er fint, elegant og dæmpet uden at være kedeligt, og så elsker jeg bare roser. 

Spørgsmålet er bare, om det alligevel er for kedeligt?

IPhone X cover med natsommerfugle

Det cover jeg kalder farverigt og glitrende er sort og mørkeblåt, og så har det en stor gylden sommerfugl på midten og en masse små print af guldkæder hele vejen rundt.

I virkeligheden er det ikke så fyldt med farver, som jeg fik det til at lyde, men for mig føles det voldsomt.

Hvad tænker du?

Flere nyheder